Salgs-, leverings- og betalingsbetingelser berlinexpressen.dk

1.0 Definitioner:

Aftalens parter

1.1 “Køber” anvendes om den fysiske person, som køb af en billet indgår bindende aftale om køb og levering af bestemte varer.

1.2 ”berlinexpressen.dk” anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved bestilling indgår en bindende aftale om salg og levering af de bestilte varer og den hjemmeside, hvorfra varen præsenteres og bestilles.

2.0 Produktinformation:

På Berlinexpressen kan der vælges mellem de forskellige produkter, der tilbydes. Disse inkluderer, men begrænser sig ikke til, bustransport mellem Bornholm og København (tur/retur). Alle berlinexpressen.dk’s transporter sker i turistbusser.

2.0.3 For øvrige produkter, nuværende som fremtidige, er der en fyldestgørende beskrivelse af produktet på hjemmesiden.

2.1 Billetbetingelser:

For alle billetter gælder, at:

2.1.1 Billetter er kun gyldige på den valgte rejsedag og det valgte tidspunkt

2.1.1.1 Ikke brugte billetter refunderes ikke. På ruter i Danmark, skal du senest møde op 5 min. før afgang og udlandsruter senest 15 min. før.

2.1.2 Billetter kan – uden gebyr –ændres/afbestilles op til 2 timer før planlagt afgang. Billetter kan ikke afbestilles ved mindre end to timer før, dette gælder også for forsædereservationer, cykler, bagage m.m. Tilgodebeviset kan bruges ved køb af billet på et andet tidspunkt til enhver afgang. Ønskes beløbet tilbagebetalt, kan dette ske mod et gebyr på kr. 50,00 pr.billet-ID eller tilgodebevis, jf. pkt. 2.1.9.

2.1.3.1 Billetter til udlandet kan – uden gebyr –ændres/afbestilles op til 7 døgn før planlagt afgang. Ved afbestilling tilsendes et tilgodebevis på værdien af den købte billet. Tilgodebeviset kan bruges ved køb af billet på et andet tidspunkt til enhver afgang. Ønskes beløbet tilbagebetalt, kan dette ske mod gebyr på kr. 50,00 pr.billet-ID eller tilgodebevis, jf. pkt. 2.1.9.

2.1.4 Billetter betales samtidig med bestillingen. Du kan sikre dig, at du ved hvor stoppestedet er ved at klikke på stoppesteder på vores hjemmeside, idet der ikke refunderes billetter, når først bussen er kørt. Er du ikke fremme til tiden, kan chaufføren vælge, at sælge din billet til andre der evt. venter, og din billet er i dette tilfælde annulleret.

2.1.5 Billetter købt til rabatpris, kan ikke kombineres med andre rabatordninger, men er begrænset til studiekort, 65-billet, børnebillet, m.v. (se endvidere 4.0).

2.1.6 Billetten leveres elektronisk pr. mail og SMS. Det er køberens eget ansvar at sørge for, at medbringe billetten på SMS eller i papirform. Uden gyldig billet, kan Køber ikke komme med bussen.

2.1.7 Billetter er kun gyldige som bestilt. Er der købt flere billetter sammen, kan kun det antal købte billetter afbestilles, dvs., at har du købt 4 billetter på én ordre og vil ændre det til 3 billetter, skal du afbestille alle 4 billetter og købe 3 nye billetter, hvor du så kan bruge det tilsendte tilgodebevis – fra de 4 billetter – som betaling.

2.1.9 Der opkræves et administrationsgebyr på kr. 50,00, inkl. moms, for tilbagebetaling af billetter (pr. billet-ID eller tilgodebevis). Du kan dog altid selv afbestille din billet online, så får du et tilgodebevis der er gyldigt i 3 år. Denne service er gratis.

2.2 Særlige forbehold – herunder aflysninger og forsinkelser:

Hjemmesiden og call center kan i åbningstiden svare på aktuelle driftsinformationer – herunder også eventuelle forsinkelser, aflysninger, mv. Som udgangspunkt ydes der ikke kompensation for forsinkelser eller aflysninger.

2.2.1 Busser kan, som al anden teknik, gå i stykker. Ved tekniske problemer kan rejser blive forsinkede. Der ydes ikke kompensation herfor. Dog sættes der hurtigst muligt en ny bus ind, og denne kan være uden toilet og Wi-Fi.

2.2.2 Der tages forbehold for force majeure og ændringer i færgedriften, således afgange kan aflyses, omlægges eller forsinkes pga. vejrlig, færge nedbrud, reservationsfejl mv.

2.2.3 Fraråder – eller forbyder – Storebælt A/S, Mols-linien A/S, Scandlines ApS, Bornholmslinjen eller politiet transport/udkørsel, som følge af vejrlig, uheld eller lignende, vil en given afgang om muligt blive aflyst inden afgang. Kunder vil blive informeret om dette, iht. bestillingsmåde. Der vil blive mulighed for at købe billet på snarest mulige afgang.

2.2.4 berlinexpressen.dk har mulighed for at aflyse afgange eller stoppe drift af specifikke ruter med 48 timers varsel.

berlinexpressen.dk kan også ændre en afgang + / – 15 min med 2 timers varsel, samt ændre en afgang + / – 1 time med 6 timers varsel.

2.2.5 Ved mindre end 18 tilmeldte passagerer, har berlinexpressen.dk mulighed for at skifte til en mindre bus, dog kun på, afgange der ikke kører mindre end 7 dage.

2.2.6 Bemærk; at busskifte og andre driftsmæssige ændringer undervejs kan forekomme. I den slags tilfælde vil ændringen alene blive annonceret på dansk.

2.2.7 Fredag, lørdag og søndag i højsæsonen, (ugerne 27-28-29-30 samt dagen før alle helligdage) er store rejsedage for biler og campingvogne, og der kan forekomme ekstra rejsetid i myldertiden.

2.2.8 Skulle det uheldige ske at en chauffør mod forventning skulle glemme den rejsende ved et stoppested, ville man blive sendt med næste ledige afgang.

2.3 Vi medtager fra 2021 ikke kæledyr

2.4 Der kan på nogle afgange være busskifte undervejs.

2.5 Bagageregler; Du kan medbringe 25 kg. bagage i 1 taske/kuffert samt 1 håndtaske.

Alt stort bagage skal være tjekket ind 15 min. før afgang ellers kan chaufføren afvise dette.

Musikere kan gratis medtage et strengeinstrument, hvis dette ikke vejer mere end 15 kg og ikke måler mere end 120x40x10

ALT bagage skal være i samme bus under rejsen, og må ikke efterlades i andre busser, end den man rejser med.

Der er ingen erstatning for mistet bagage.

Da bagagerummet i nogle busser er over motoren og denne bliver varm, er det ikke tilrådeligt, at rejse med madvarer eller andre ting, der ikke kan tåle varme. Spørg evt. chaufføren om råd.

Vær opmærksom på, at hvis du tager en bagage, som ikke tilhører dig, vil alle omkostninger, der måtte blive i forbindelse med at få afleveret baggagen til den korrekte person, blive sendt til den, der har bestilt billetten. Al transport ville foregå med taxa.

2.5.1 Vi anbefaler ikke, at It udstyr ligger i bagagerummet, da der kan forekomme varme og kondens fra Motor.

2.5.2 Medicin og og iltapparater skal opbevares inde i bussen på/ved den rejsende og må ikke være i bagagerummet. Samtidig skal chaufføren gøres opmærksom på, at du medbringer trykflasker.

2.6 Cykler kan medbringes. På de fleste afgange vil cykler hænge bag på bussen eller ligge i bagagerummet. Cykler med fastmonteret cykelkurv, skal kunne aftages på nogle afgange af hensyn til pladsen. Cykler skal være tjekket ind 15 min før afgang, ellers kan chaufføren afvise disse.

Cykler må ikke være påmonteret ekstra udstyr af plastic eller andet let materiale der kan gå i stykker, da det kan forekomme cyklen ligger sammen med andet bagage. Cykler transporteres på egen risiko og ansvar.

Vi medtager ikke elcykler

2.7 I København, ved Ingerslevsgade, kan der holde mange busser. Vi holder altid så tæt på Tietgensgade som muligt. Kan du ikke finde bussen bedes du kontakte os, så vi kan guide dig.

Bussen kommer, som udgangspunkt, i god tid ved endestationerne. Har du ikke fundet bussen 5 min. før afgang, bedes du kontakte kundeservice. Det er nemmere at hjælpe inden bussen er kørt.

2.8 Stoppestedet kan ses på vores hjemmeside, de vises i google maps. Disse koordinater vises omtrentligt. med en margen på +/- 25 m.

2.9 Vedrørende ture til Berlin, bedes man tjekke vores hjemmeside, om der er ændringer i tidspunkterne for afrejse, senest 24 timer før afrejsetidspunkt.

3.0 Priser:

3.1 Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingstidspunktet, idet priserne løbende justeres, ift. udbud og efterspørgsel. Der kan derfor forekomme prisændringer.

3.2 Alle angivne priser er inklusive skatter og afgifter, hvor dette er relevant.

4.0 Rabatter:

Det er ikke muligt at kombinere forskellige rabatter. Rabatter ydes iht. trafikstyrelsens retningslinjer, der pr. 1. januar 2017 er følgende:

4.0.1 For alle rabatter gælder, at de kun gælder til kørsler i Danmark på ruter godkendt af Trafikstyrelsen. Det vil sige, at der fx ikke ydes rabat på afgange til Berlin og ruter der køres med under 7 ugentlige afgange.

4.1 For Handicappet og Hjælper/ledsager

Hvis du er bevægelseshæmmet eller psykisk handicappet, og hvis du på busrejsen nogle gange har behov for at have en en hjælper med, kan du rejse på pensionistbillet, en hjælper kan ligeledes købe en pensionist billet, der skal dog forevises ledsagerkort.

4.2 Vi har ikke grupperpriser

4.3 Iht. punkt 4.0.1, gives der ikke rabat på ruter til/fra udlandet. I praksis betyder det, at alle passagerer skal købe en billet, og at billetprisen er den samme for alle kundegrupper. Ved grupper over 20 pers. kan man kontakte os for gruppepriser.

4.4 Da der kan forekomme afspærringer i København og andre byer, grundet MARATHONLØB, CYKELLØB, EVENTS m.m., eller ved politiets anvisninger om ændrede forhold i trafikforholdene, der gør, at vi ikke kan standse på vores normale holdepladser, kan der ændres på stoppesteder. Disse annonceres via sms og på hjemmesiden. Vær opmærksom på, at der kan være længere transporttid til og fra disse stoppesteder, så tag hjemmefra i god tid.

4.5 Billetter der er købt på tilbud, som skal ændres efter tilbuddets udløb, kan den ændrede billet kun købes til den fulde pris, der er gældende på datoen hvorpå de ændres.

5.0 Bestilling:

5.1 Alle vore varer bestilles via www.berlinexpressen.dk eller tilhørende smartphone applikationer.

5.2 Alle aftaler indgås på dansk. Vær opmærksom på. at der kan være ændrede regler på forsiden.

5.3 Ved bestilling modtages bekræftelse pr. mail samt eventuelt smartphone.

5.4 Ønsker du en særskilt kvittering/ordrebekræftelse/rejseplan, kan denne bestilles på info@berlinexpressen.dk mod et gebyr på kr. 50,00.

5.5 Event billetter til koncerter, hvor der står, at bussen kører retur 45 min. efter koncerten, er altid en returbillet. Disse kan kun afbestilles eller ændres senest 7 dage før arrangementet.

6.0 Betaling:

6.1 Der modtages følgende betalingsmidler:

Dankort, VISA, Mastercard og VISA Electron.

6.2 Ved bestilling finder køb og betaling sted samtidigt, og Køber frasiger sig samtidig sin 14 dages fortrydelsesret.

6.2.1 Ved køb af billetter mere end 3 måneder frem i tiden, har Køber stadig 14 dages fortrydelsesret.

6.3 Der tages ikke gebyr for køb på www.berlinexpressen.dk – dog tillægges der kortgebyr ved betaling med betalingskort ud over dankort/visa dankort.

6.4 Konto- /og kortoplysninger indtastes ved køb.

6.4.1 Beløbet trækkes fra din konto med det samme.

6.4.2 Der kan ikke trækkes et større beløb end den angivne købesum.

6.5 Rejse uden gyldig billet, medfører betaling af kontrolgebyr på kr. 500,00 samt rejsens pris.

6.5.1 Hvis en passager nægter at fremvise sin billet, vil vedkommende blive meldt til politiet med det samme. Der skal stadig betales kontrolgebyr og billet.

7.0 Reklamation:

Vi anbefaler, at hvis du har et pludselig opstået problem under din rejse, at du ringer til berlinexpressen.dk, så vi kan løse problemet med det samme, så du altid får en behagelig rejse.

Eventuelle reklamationer skal ske til:

Berlinexpressen

Vasbygade 18

2450 København SV

8.0 Ansvarsfraskrivelse og garanti:

Der er på www.berlinexpressen.dk og tilhørende smartphone applikationer mulighed for relevant information via links til øvrige websites. Disse websites er uden for vores kontrol, hvorfor vi på ingen måde kan drages til ansvar for indholdet på disse.

8.1 berlinexpressen.dk er ikke ansvarlig for kufferter, tasker, bagage, cykler og klap-/barnevogne der måtte gå i stykker undervejs. Man må ligeledes forvente, at ens rejsetaske / kuffert, er i sådan beskaffenhed, at den kan tåle at andre eller chaufføren kan flytte rundt på bagagen i forbindelse med på-/og aflæsning. Dog vil der ved trafikulykke være dækning i henhold til loven om almindelig ansvarsforsikring. Cykler, barnevogne samt bagage, der er blevet beskadiget undervejs, skal der straks efter afstigning af bussen, rettes henvendelse om, til berlinexpressen.dk på telefon eller mail, dog senest 2 timer efter afstigning.

8.2 Det er kundens eget ansvar at være til stede, når bussen kører efter en pause i kørslen. berlinexpressen.dk kan ikke drages til ansvar for passagerer, der ikke er tilbage til tiden. Ligeledes skal du selv sørge for, at bagagen er i den bus, du kører i.

9.0 Fortrydelsesret:

Der henvises til pkt. 6.2 og 6.2.1 i nærværende betingelser, hvoraf det fremgår, at du ved køb frasiger dig din 14 dages fortrydelsesret, medmindre der er mere end 3 måneder til billetten gælder.

10.0 Forbehold for ændringer:

10.1 Berlinexpressen forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for køb via dette website eller smartphone applikationer uden forudgående varsel. Ændre Trafikstyrrelsen regler om rabatter til børn, studerende og pensionister, vil disse ligeledes blive ændret med den varsel ministeriet fremsender.

10.2 Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om eventuelle ændringer. Ved væsentlige ændringer sender vi en SMS herom.

11.0 Misbrug:

Misbrug af berlinexpressen.dk’s website eller smartphone applikationer medfører øjeblikkelig politianmeldelse.

12.0 Persondatapolitik og cookies:

12.1 I forbindelse med køb af billet skal vi bruge følgende oplysninger;

Navn på rejsende, telefonnummer (mobil) og mailadresse. Gyldigt sygesikring skal fremvises, hvis du er under 16 år.

12.1.1 I tilfælde af rabatkøb endvidere studie-/hypercard-/pensionistkortnummer eller ungdomskort. Link til ungdomskort: www.ungdomskort.dk

12.2 Registrering af personoplysninger sker for at kunne levere de rigtige billetter.

12.2.1 Registrerede oplysninger opbevares elektronisk i fem år, hvorefter de slettes.

12.2.2 Du skal afgive samtykke til registrering ved køb, hvorved du samtidig får klarhed over, hvilke oplysninger der indsamles og gemmes i den aktuelle handel.

12.3 Direktion og ansatte i berlinexpressen.dk, samt tilhørende selskaber, har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

12.3.1 Den dataansvarlige hos berlinexpressen.dk er direktøren og Rute ansvarlige.

12.3.2 Kundeoplysninger opbevares krypterede.

12.3.3 Kundeoplysninger transmitteres ukrypterede.

12.3.4 Registrerede oplysninger betragtes fortrolige og videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, bortset fra de i 12.3.5 nævnte. Der registreres ikke personfølsomme oplysninger.

12.3.5 Trustpilot pr 1/8-2015:

Trustpilot A/S modtager navn email med henblik på indsamling af kundeanmeldelser i forbindelse med køb.

Trustpilot anvender ikke navn email til yderligere formål.

12.3.6 POLITIK FOR DATABEHANDLING OG BESKYTTELSE

Berlinexpressen – Databeskyttelsespolitik i henhold til databeskyttelsesloven og persondataloven.

Berlinexpressen gør det klart for vore kunder, at persondataloven, herunder databeskyttelsesloven overholdes af os. Dette er en politik hos Berlinexpressen, der indebærer beskyttelse over de personlige dataoplysninger, vores kunder giver i forbindelse med deres anvendelse af Berlinexpressen. Dette indgår i alle henseender, hvor kunden samarbejder med os. Man skal som kunde gå ud fra, at oplysningerne bliver indsamlet og anvendt af Berlinexpressen som anvist her under vores databeskyttelsespolitik.

Personlige dataoplysninger, der anvendes og brugen af disse af Berlinexpressen

Når man som kunde hos Berlinexpressen bestiller billet, indsamles der personlige oplysninger såsom; navn, telefonnummer og e-mailadresseadresse.

Derudover bliver der via dine anmeldelser, e-mails og brugen af hjemmesiden (cookies) også indsamlet oplysninger om, hvordan du som kunde anvender vores platform. Disse bliver indsamlet for at gøre brugen af hjemmesiden lettere tilgængelig og hurtigere for vore kunder.

Kunden kan til enhver tid bede Berlinexpressen om en oversigt over de personlige dataer, der er på kunden i henhold til Persondataloven.

Hvordan dine personlige informationer bliver beskyttet af Berlinexpressen

I overensstemmelse med persondataloven (Afsnit II) og databeskyttelsesloven, er det ikke kun hjemmesidens (Berlinexpressen) pligt, men også gode skik at overholde ansvaret om at beskytte data- og personlige oplysninger, der indsamles.

De personlige dataoplysninger bliver opbevaret, hvor 2 og 3. parterne ikke har direkte adgang til dem, medmindre kunden selv har givet tilladelsen.

Kundens personlige dataoplysninger bliver beskyttet og opbevaret under en sikker og krypteret netværk (SSL), som hele tiden er under opsyn.

I tilfælde af, at der sker et sikkerhedsbrud, er det udelukkende op til Berlinexpressen, herunder ansatte, at gøre dataansvarlige opmærksomme på dette. Hertil skal den dataansvarlige give beskeden videre til tilsynsmyndigheden i henhold til persondataloven (Afsnit IV, paragraf 41, stk. 3).

Iht. Persondataloven, har du altid mulighed for at gøre indsigelse mod registrering og få oplyst hvilke oplysninger, vi har registreret om dig. Dette kan ske ved henvendelse til info@berlinexpressen.dk. I mailen skal oplyses dit navn, adresse samt transporttidspunkt. Du vil indenfor 30 dage modtage en mail om, hvilke oplysninger, vi opbevarer om dig. Ønskes disse oplysninger slettet, skal det fremgå tydeligt af den første mail.

12.4 På websitet og smartphone applikationerne anvender vi såkaldte cookies.

12.4.1 Vi anvender cookies for at optimere website og funktionalitet. Dette medfører så nem en transaktion som muligt.

12.4.2 Når du påbegynder en handel, placerer vi en cookie med information på din computer.

12.4.3 Hvis din browser ikke kan håndtere cookies, eller du har slået dem fra, kan du desværre ikke handle med os. Du kan se informationerne på siden, men har ikke mulighed for at bestille.

12.4.4 Hvad er en cookie?

En cookie er en lille data-fil, der placeres på din egen computers harddisk. En cookie er ikke et program, og kan ikke læse eller ødelægge data fra din computer.

Kun det websted, der har placeret en cookie på din harddisk kan læse cookiens indhold igen. En cookie kan ikke bruges af virus eller lignende til at gøre skade på din computer.

12.4.4.1 Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan, afhænger af din browser.

12.4.4.2 Du kan læse mere om cookies her

12.5 Logning og statistik:

12.5.1 Vi bruger aktivt logstatistik på såvel generel information, som i forespørgsler og bestillinger i billetsystemet.

12.5.1.1 Et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter mm. Logstatistik bruges i informationsdelen til at registrere, hvad vore kunder efterspørger af information og øge brugervenligheden.

12.5.1.2 I billetdelen anvendes logstatistik til at registrere populære afgange, revidere priser, mv.

12.5.1.3 Logstatistik er en kontinuerlig proces, hvorfor data pt. ikke slettes, men bruges til at danne billede af informations- og billetdelenes udvikling og forbrugsmønstre.

Salgs-, leverings- og betalingsbetingelser berlinexpressen.dk

Betalingsdelen drives af:

BerlinExpressen

Vasbygade 18

2450 København SV

CVR: 42570044