Julemagi i Gendarmenmarkt
(WeihnachtsZauber at Gendarmenmarkt)
Gendarmenmarkt er et af de mest spektakulære julemarkeder i Berlin, omringet af de smukkeste bygninger i byen – den tyske og den franske katedral, sammen med Schinkels Konzerthaus. Julemarkedet byder på en vidunderlig atmosfære, og fantastiske madmuligheder både tyske og mere eksotiske som sushi og tapas, og er med til at lokke over 4 millioner turister til byen hvert år.
Julemarkedet på Alexanderplatz
I hjertet af Berlin finder du julemarkedet på Alexanderplatz som er en blanding mellem et traditionelt marked, feststed og et tivoli med pariserhjul, skøjtebane m.m. Markedet består af mere end 100 boder hvor sælgere, sælger traditionelt kunsthåndværk og julepynt samt smykker m.m. Er du til shopping, har du her de bedste shoppingsmuligheder i byen.
Lucia julemarked
(Lucia Weihnachtsmarkt)
Julemarkedet er dedikeret til de nordiske lande. Det er et virkelig charmerende julemarked med klassiske træhytter i alle former og størrelser. Det er et sted hvor du virkelig kan nyde skandinavisk strygemusik. Julemarkedet ligger i Kulturbrauerei som er et hjemsted for bl.a. biografer, teater, diskoteker og udstillingslokaler. Det er et utroligt stemningsfuldt julemarked som er værd at besøge.
Julemarkedet i Rostock
(Rostocker Weihnachtmarkt)
Med intet mindre end 300 boder, og 30 forlystelser, er Rostocks julemarked Nordeuropas største, og bliver hvert år besøgt af over en million gæster. Markedet byder på lækker mad og drikkevarer fra både Tyskland, og andre europæiske lande. Der er masser af underholdning, og et besøg kan vi kun anbefale.